Sindsro
Sindsro er en behandlingsteknik der giver dig mulighed for at give ro til dig.
Roen vil bane vejen ind til dit sind.
Vi er alle født med indre ro og balance. Efterhånden som tiden går og vi bliver ældre, fyldes sindet med al mulig uro og negative udfordringer igennem vores oplevelser .
Al den uro kan udløse sygdomme både fysiske og psykiske, mere eller mindre alvorlige.
Som sagt findes roen i os alle, men livets udfordringer kan blive så store, at det bliver svært at finde ind til roen. Det kan dog være muligt ved hjælp af gentagne Sindsro behandlinger.
Når vi har genfundet roen i os selv, bliver det nemmere for os igen at tage ansvar for livet, at tage beslutninger og stå i os selv med os selv, uden at vakle. Vi begynder at mærke livet.
“The 3 C’s of Life: Choices, Chances, Changes. You must make a choice to take a chance or your life will never change.”
― Zig Ziglar
At skabe ro og stilhed, i og omkring klienten
- Ro til at få tømt hovedet med negative overbevisninger
- Ro til at få tømt sindet, for alt tankemylder
- Ro til at komme tættere på sig selv
- Ro til at mærke, hvad der rører sig indeni
- Ro til at lytte til den indre stemme
- Ro til at finde frem til essensen i livet
- Ro til at mærke behov og følelser
- Ro til at finde ud af, hvordan følelser og behov kan komme ud i verden
- Ro til at finde ud af, hvilke drømme der gemmer sig bag facaden og som gerne vil ud i verden
- Ro til at give sig selv opmærksomhed og kærlighed.
- Ro til at skabe sig det liv vi ønsker
- Det er i stilhed man kan høre hjertet slå
- Det er i stilhed man kan mærke sine inderste og dybeste tanker og følelser
- Det er i stilheden man kan mærke sig selv
- Det er i stilheden man finder sine svar